Kameratest Foto Blog
Skriveglade fotofolk er velkommen til at blogge derudaf.
Du er født heldig.. Sæt pris på det..
- Visninger: 373
- 1 Kommentar
- Abonnér på opdateringer
- Udskriv
Så er jeg igen tilbage ved tastaturet og klar til at skrive nye blog indlæg her på Kameratest.dk Jeg har været på en lille arbejds / ferie med min familie i Ægypten.
Selv om vi boede på et fint hotel som kunne give os overflod af services og oplevelser, så var det nu alligevel andre ting der gav mig den bedste oplevelse. Det ligger nok i mange fotografers gener, at se rundt på samfundet man er i og så forholde sig til det.. Måske der er en god historie der bare venter på at blive fortalt.
Vi blev hurtigt gode ”venner” med manden der gjorde vores hotelværelse rent hver dag, og jeg fik hurtigt interessen for at finde ud af hvilket liv han havde som alm. arbejder og menneske i Ægypten. Selv om jeg jo godt ved at de ikke har så god løn som os her hjemme i trygge Danmark, så blev jeg alligevel overrasket over hvor lidt de fik.

Her en lille kaffebar hvor vi fik en god lang snak en aften
En typisk Ægypter tjener 500 – 800 kroner om måneden.. For den fyrstelige løn, skal han arbejde 10-12 timer hver dag i 30 dage.. Derefter har han ”Ferie” i 7 dage og så tilbage på arbejde.

Sådan smilede han hver dag fra morgen til aften... Måske fattigdom er løsningen på utilfredshed for nogens vedkommende, frem for lykkepiller.
Selv om han ud fra vores synspunkt havde et svært liv med meget arbejde og dårlig løn osv.. Så var han meget smilende og livsglad.. Selv om han dog også synes at livet ind i mellem er lidt hårdt.. Jeg kunne fortælle mange flere detaljer om hvordan menneskerne i Ægypten har det her i denne blog, men så vil den nok blive meget lang..
Det der dog er min pointe, det er at selv om han har et hårdt liv, så er han glad for det liv han har.. Han elsker eksempelvis at spise kød, men det er dog sjældent han får den fornøjelse, for kødet koster ca. 100 kroner pr. kilo, og det er svært at hive ud af et budget med en løn på 500 kroner og hans bolig koster 550 kroner pr. md.
Nå vi så sidder herhjemme med vores smarte iphone og overskudsliv.. og sidder og brokker os over vores iphone hurtigt løber tør for strøm, eller vi må nøjes med at ligge på en fire mands stue på et hospital., så skal vi lige huske, at vi tilhører en meget lille procentdel af den samlet verdensbefolkning.. Faktisk er det nok ikke helt løgn at sige, at den første Lotto gevinst du vandt, var da du blev født i Danmark.
Kommentarer